Online-ansøgning

Ansøg om indløsningsaftale

Med en Teller indløsningsaftale kan du modtage MasterCard, Visa, JCB, UnionPay og American Express. Ansøg samtidig om en Nets Dankort aftale.

Ansøgning

Ændringer til din aftale

Ønsker du at ændre kontonummer på din aftale, tilføje korttyper, ændre afregningsløsning eller lign.

Teller skal have dokumentation og ofte underskrift, når du har ændringer til din indløsningsaftale. 

Send ændringer til aftale
DCC-transaction-hotel

Dynamic Currency Conversion

Kunderne kan betale i egen valuta, og du kan tjene ekstra penge med Dynamic Currency Conversion (DCC). Læs mere om hvordan du kommer i gang og øger din omsætning.

Mere om DCC

Ofte stillede spørgsmål

Ny kunde

Hvad skal jeg have styr på inden jeg søger?

Du skal kende de formelle krav for at blive kunde i Teller, og du skal sørge for at have al nødvendig dokumentation klar. 

Formelle krav
Information om dokumentation

Hvilken dokumentation skal jeg sende ind?

Teller skal altid have

  • Gyldigt billede-ID for  den tegningsberettigede
  • Bankkonto-dokumentation
  • Yderligere dokumenter afhænger af virksomhedstype og aftaletype

Mere information om dokumentation

Hvordan sender jeg min underskrevne kontrakt ind

Du skal sende din underskrevne kontrakt og/eller eftersende dokumentation til aftale-dk@teller.com - husk at angive dit CVR-nummer i emnefeltet.

Hvor lang tid tager det at få en aftale?

Hvis du sender alle nødvendige dokumenter og dokumentation elektronisk sammen med ansøgningen, går det hurtigere med oprettelsen. Vi behandler din ansøgning, så hurtigt vi kan og du får besked, hvis vi mangler oplysninger. Vi sender kontrakt til underskrift eller en mail med afslag, når vi er færdig med sagsbehandling og kreditvurdering. 

Jeg har flere forretninger. Kan jeg bruge den samme aftale til alle mine forretninger?

Nej. En betalingskortaftale gælder for ét salgssted. I fysisk handel er dette pr. adresse. Ved internethandel er det pr. domæne.

Jeg har overtaget en forretning og en terminal. Kan jeg fortsætte på den nuværende betalingskortaftale?

Nej. Du skal ansøge om en ny betalingskortaftale. Du kan ikke modtage hverken Dankort eller internationale betalingskort, før du har fået en betalingskortaftale til dit CVR-nummer. Du kan overtage terminalen med du skal have en terminalaftale hos terminalleverandøren og terminalen skal omkodes med dit nye forretningsnummer.

Hvorfor skal jeg stille en sikkerhed (pantsætningserklæring/anfordringsgaranti)?

Teller kan blive påført et tab i forbindelse med indløsning af internationale betalingskort ved indsigelser, misbrugssager eller konkurs. For at undgå tab kan Teller vurdere, at der er behov for, at du stiller en sikkerhed.

Kan jeg få min pantsætningserklæring/anfordringsgaranti

Som hovedregel kan du først få frigivet pantsætningserklæringen/anfordringsgarantien seks måneder efter sidste transaktionsdato. Det skyldes at kortholder kan gøre indsigelse mod en transaktion inden for dette tidsrum.

Internethandel - webshops

Hvilke informationer skal jeg give min betalingsmodulleverandør (PSP) for at komme i gang med at modtage kort i min webshop?

Du skal oplyse ham om dit terminaloperatør forretningsnummer på 7 cifre og din 4-cifrede branchekode. Begge numre fremgår af din betalingskortaftale.

Hvordan ved jeg, at det er kortholder, der betaler?

Læs mere om sikkerhed ved internethandel her. Du sikrer dig bedst ved at benytte MasterCard SecureCode, Verified by Visa og J/Secure.

Kan jeg bruge betalingskortaftalen til flere URL-adresser?

Du må kun bruge betalingskortaftalen til én URL/domæne (salgssted). Du må dog gerne benytte samme betalingskortaftale til subdomæner eller third level domæner, hvis der er tale om den samme kategori af produkter.